• Gå direkte til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Memo Danmark

  • Hvem er vi
  • Corona Kuller
    • Corona Kuller elev
    • Corona Kuller lærer
  • Vi tilbyder
    • Foredrag
    • Seminarer
    • Lærercertificering
    • MEMO Turboforløb
    • Kickstartsforløb
    • Materialer
    • 4MAT og MEMO
    • Til virksomheder
  • Login
  • Portal
  • Kontakt os
  • Forside

Stor succes med husketeknikker til tysk i Aalborg

90 elever fra Sønderbro-skolen i Aalborg tidobler deres tyske ordforråd på bare 3 uger med memo undervisning.

Memo Danmark har nu kastet sig over udvikling af materialer til tilegnelse af ordforråd på tysk, og gennemført et pilotprojekt i samarbejde med Sønderbroskolen og Skoleforvaltningen i Aalborg. Fire tysklærere er blevet memocertificerede og har været i praktik i deres egne klasser – to klasser på 6. årgang og tre klasser på 7. årgang på Sønderbroskolen. Alle elever har haft en daglig lektion i tre uger – Memo Danmark har undervist i den første uge, og tysklærerne har undervist i uge to og tre.

Pensum har været 60 substantiver og deres køn i tre af klasserne (48 elever), og yderligere 40 verber og deres bøjning i to klasser (42 elever). Eleverne er testet individuelt i alle ordene, substantivernes køn og om verberne bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. Denne test er gennemført i ugen op til undervisningsforløbet og igen i ugen efter undervisningsforløbet.

Elevernes gennemsnitlige kendskab til ordene er steget fra 8% til 81%.

Sådan fordelte eleverne sig:
(x-aksen er antal godkendte besvarelser i procent; y-aksen er antal elever)


Læs her, hvordan vi testede

Overordnet testede vi, om eleverne kunne huske ordene og udtale dem korrekt på tysk, og derudover testede vi, om eleverne kunne huske substantivernes køn og verbernes bøjning – eleverne blev testet individuelt. Vi havde fem tysklærere til at foretage testen, og ingen lærere testede egne elever.

I praksis så eleverne f.eks. et billede af en tallerken – under billedet stod ”tallerken”. Eleven blev nu spurgt om, hvordan man siger tallerken på tysk, og derefter om det hedder der, die eller das i bestemt form. Tilsvarende med verberne. Eleverne så f.eks. et billede af en mand, der kører på motorcykel – under billedet stod ”køre”. Eleven skulle sige ordet på tysk, og derefter svare på om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt.

I vores statistik er udtalen af ordet, ordets køn og bøjning vægtet lige højt – der er altså tale om antal rigtige besvarelser. Eleverne i tre af klasserne blev testet i 60 substantiver og deres køn – altså 120 besvarelser – og eleverne i to af klasserne blev yderligere testet i 40 verber og deres bøjning – altså 200 besvarelser.

Første test blev gennemført i uge 34 (2018) – undervisningen lå i uge 35-37 – anden test blev gennemført i uge 38.


Både elever, lærere, Sønderbroskolens ledelse og Skoleforvaltningen har været begejstrede for forløbet. Det er vi også i Memo Danmark, og vi er klar til at rykke ud og gennemføre mindre omfattende forløb på andre skoler, der måtte være interesserede. Og selvfølgelig går vi straks i gang med at udvikle flere materialer.

Konsulent i Skoleforvaltningen Aalborg, Ann Katrine Rannestad, har denne kommentar:
“Vi er helt afhængige af en god portion ord, når vi skal kommunikere på et andet sprog. Ordforrådstilegnelse er en gradvis proces – jo flere kreative måder, vi eksponeres for nye ord på, jo bedre synes vi at huske ord. Folkene i Memo Danmark er ikke hverken tyskstærke eller har pædagogisk baggrund, men de formår at skabe skøre husketeknikker, der giver eleverne strategier og værktøjer til at lagre tyske ord på en eksperimenterende, men meget systematisk måde. Nærmest en slags kodning gennem et hemmeligt forestillingssprog. Det virker! Elever lærer, hvad centrale danske ord hedder på tysk med en sikker udtale og i et imponerende tempo. Nok er det isoleret færdighedslæring, men det er solid isoleret færdighedslæring, der i sammenhæng med øvrig god kommunikativ undervisning, kan overføres og sættes i produktion.

Husketeknikker motiverer eleverne. I 6. og 7. klasse er læring ikke altid særlig synlig. Men gennem Memo Danmarks materiale kan eleverne følge deres egen læringsprogression eksplicit, og de kan tydeligt se, at de bliver hurtigt dygtigere. Samtidig griner klassen over skøre, kreative forestillingsbilleder, som er helt subjektive fra elev til elev. Latter og smil skaber en god atmosfære. Synlig læringspræstation og god atmosfære er væsentlige faktorer for motivation og lyst til at lære mere, og sådan bliver husketeknikker læringsforstærkende.

Vi ved, at elever fremover får brug for at være kommunikativt og kreativt kompetente. Memo Danmark arbejder bevidst og fokuseret med ordforråd og kreativitet samtidig. Elever lærer at beherske specifikke tyske ord produktivt.

I Aalborg omtaler vi tysk positivt, og eksperimentet med fem klasser på Sønderbro Skolen gør det nemmere, sjovere og læringsstyrkende at have tysk. Husketeknikkerne giver reelt øget ordforråd, tydelig læringsprogression og styrker klassens interne humor med fjollede forestillingsbilleder, som kun de involverede forstår. Jeg vil klart anbefale skoler at gøre brug af Memo Danmarks læringssupplement i tysk.”
Ann Katrine Rannestad, konsulent, Skoleforvaltningen Aalborg

Læs mere ...

Skoleleder, Steffen Hessellund, har denne kommentar:
“Samarbejdet med Memo Danmark har været interessant, fordi vi nok ikke ville have sat fokus på husketeknikker som et redskab i undervisningen, hvis ikke vi havde haft dette samarbejde.
Resultaterne af de test, som eleverne har taget, har vist, at der har været en stor fremgang for alle elever i deres ordforråd og ordenes køn. Dette har været en stor motivationsfaktor, og det er mit indtryk, at alle elever har haft en succesoplevelse, fordi alle har kunnet se en markant fremgang. Samtidigt er det min oplevelse, at dette også har givet faget en anden status blandt eleverne – det har været sjovt og anderledes, og eleverne har oplevet, at de har lært mange nye ord på kort tid.

Arbejdet med metoden og værktøjerne har også givet lærerne, som har deltaget i forløbet et redskab, der kan anvendes i andre fag og sammenhænge, når eleverne skal arbejde med nyt og svært stof.

Det har helt klart været en fordel at have de fleste af skolens tysklærere involveret i projektet på samme tid.”
Steffen Hessellund, skoleleder på Sønderbroskolen i Aalborg

Læs mere ...
Læs her, hvad tysklærerne mener

“Memo Danmarks undervisningsmetoder er ikke noget, jeg selv ville være kommet på – det ligger ret langt fra den måde, jeg normalt underviser på. Men efter at have afprøvet materiale og metoder i min tyskundervisning i 7. klasse kan jeg konstatere, at det er noget, der virker!

Kombinationen af ordforrådstilegnelse og fokus på husketeknikker har været en stor succes for ALLE elever i klassen; de har alle oplevet stor og målbar fremgang i deres ordforråd og ikke mindst i deres kendskab til ordenes køn (der, die, das), som ellers ofte er svært at få lært på tysk. De har lært en masse nye ord og de har lært at HUSKE dem. Gennem en test før og efter forløbet, er elevernes læringsfremskridt også blevet tydelige for dem selv og det har givet dem en masse motivation ift. at arbejde videre med tyskfaget. Og det kan jeg som tysklærer jo kun være begejstret for 🙂

Undervejs i forløbet har jeg selv fået øjnene op for, hvordan husketeknikker kan bruges på forskellige måder og hvordan de kan være en hjælp, når der skal læres nyt – ikke kun i tysk, men også i andre fag.”
Anja Løgtholt, tysklærer på Sønderbroskolen i Aalborg – certificeret memolærer

”Da Bjarke Toft fra Memo Danmark prøvede på at overbevise mig om, at man kan huske ordet ”radiator” (Heizung) på tysk ved hjælp af et bestemt billede, var jeg egentlig ret overbevist. Jeg tænkte straks i sprogligt logiske billeder: en radiator er varm – ”heiß” på tysk, så det må være den vej, vi skal – logik. Indtil han begyndte at tegne det billede, han havde i tankerne. ”På den radiator, du ser, er der malet en stor haj – lige fra den ene ende af radiatoren til den anden. Og hajen har det varmt og derfor hænger dens tunge langt ud af munden på den. Sveden drypper ned. Så tænk på den her haj-tunge, når du ser radiatoren for dig – Heizung.” WHAT?! Jeg måbede. Men det virker! Det tog mig lidt tid at tænke i de skøre baner, som han ville have mig til. Men især efter at have set det i praksis og med den entusiasme, som Bjarke kan sætte de mest skøre billeder i hovedet på eleverne, er det både sjovt og effektivt at lære tyske ord.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at undervisningsmetoden med husketeknikker virker. Det var så spændende at iagttage eleverne under testen umiddelbart efter kick-start-forløbet. Når de talte højt med sig selv, genkaldte billedet, placeringen af billedet, keywordet og dernæst selve ordet. Det viser mig jo, at de tænker i de rigtige baner, når de skal finde frem til det ord, de bliver spurgt til. Og så kan jeg ikke lade være med at synes, at de skøre historier til de enkelte ord er med til at gøre tyskundervisning og gloseindlæring lidt sjovere. Det er jo genialt!”
Mona Kjær, Das deutsche Haus, Sindal – certificeret memolærer

“Arbejdet med at implementere Memo Danmarks undervisningsmaterialer og specielt de forskellige husketeknikker har været en stor succes i tyskundervisningen i mine 7. klasser.

I forløbets begyndelse havde jeg en smule svært ved at sætte mig ind i den lidt ”kringlede” tankegang, der ligger bag materialet, samt det at undervise i husketeknikker. Jeg kom dog hurtigt efter det. Det kræver, at man som lærer kan give slip på den vante struktur og skabe ”vanvittigt” skøre billeder, der får eleverne til at huske ved at koble dem sammen med et konkret keyword samt det tyske ord. Det var tydeligt at se, at eleverne så det som en anderledes og interessant måde at lære tysk på. Eleverne dannede, hver især udfra en fælles kontekst, deres egne billeder. Herved blev læringsprocessen individuel, hvilket gjorde det nemt at motivere alle til at deltage aktivt i timerne.

For eleverne var der fra første dag tale om synlig læring. Resultatet for hver enkelt elev var både målbart og flot. Alle eleverne havde efter forløbets afslutning tilegnet sig et større ordforråd, de havde fået stor indsigt i de forskellige substantivers køn og så kunne de skelne mellem regelmæssige og uregelmæssige verber.

Det har for mig været rigtig sjovt at undervise og arbejde med husketeknikkerne, og jeg vil med garanti bruge det i ordforrådstilegnelsen i mine andre sprogfag.”
Louise Dueskov Bastholm, tysklærer på Sønderbroskolen i Aalborg – certificeret memolærer

“Den anderledes undervisningsform, som MemoDanmark beskæftiger sig med, blev taget godt imod af både lærere og elever. Udbyttet er givtigt – resultatet af før- og efter-testen sammenholdt er imponerende. Metoden kræver noget af læreren, og det har været en sjov og spændende rejse for både eleverne og mig som lærer. Jeg er meget spændt på, hvad resultatet viser efter de tre måneder.”
Louise Rædkjær, tysklærer på Sønderbroskolen i Aalborg – certificeret memolærer

Læs her, hvad eleverne mener

”Det var den allerbedste metode at lære et nyt sprog på. Jeg lærte rigtig meget fordi det var hyggeligt så vi lærte mere. Jeg synes selv man lærer meget mere, når man hygger sig på samme tid”
Faris, 13 år 

”Det var en fed måde at lære på, man bliver opmærksom på at du kan hjælpe din hjerne med at huske på en anderledes måde at lære på. Det var sjovt og spændende. Tak for alt. Det har fået mig til at bedre kunne lide tysk”
Nanna, 13 år

”Jeg synes det var sjovt, fordi vi lavede mange sjove ting, og det var bare underholdende da de skulle fortælle de der ord på en sjov måde”
Liam, 11 år

”Det var meget sjovt og perfekt og jeg fik lært mange ord på tysk, og jeg synes det er meget sjovt at undervise på den måde”
Mnawer, 13 år    

”Jeg synes det har været sjovt og lærerigt, og jeg har forbedret mig en del, det kunne jeg i hvert fald se på procenterne, men det var også nogle sjove billeder”
Eirikur, 11 år

”Jeg synes det var en rigtig god måde at lære på. Det var sjovt, fjollet og lærerigt. Jeg håber vi får det igen”
Jeppe, 12 år 

”Jeg synes det har været sjovt. Hele ideen med at man husker ord med billeder virker rigtig godt. Jeg synes personligt det er meget lettere at huske ordene på den her måde”
Malou, 12 år

”Jeg synes det var mega sjovt og jeg lærte flere ord end før”
Anas, 13 år 

”Jeg synes det var en rigtig god måde at lære på, mest fordi at det sætter sig fast når at man har et billede inde i hovedet”
Nina, 13 år

”Sjovere end normalt tysk. Meget mærkeligt”
Jacob, 13 år 

”Jeg synes det er helt fantastisk at se man gik fra under middel til over middel. Og undervisning den bliver fremført på er helt ubeskrivelig. Jeg giver Memo Danmark 100 % for deres undervisning”
Yasmeen, 12 år 

”Jeg kunne godt lide det her fordi at man lærer grammatik og hvad for et køn der skal foran, og det er bare fedt for jeg har aldrig prøvet at lære noget over en app som den her”
Sami, 12 år

”Jeg synes det har været sjovt og spændende, og jeg har helt klart forbedret mig siden sidst”
Nikolai, 13 år

”Jeg synes at det var mega sjovt men det var også virkelig skørt.”
Cecilie, 12 år 

”Super fedt og mærkeligt.”
Inas, 12 år 

”Jeg synes at det var langtrukket med det virkede rigtig godt. Troede ikke det virkede med det gjorde det i hvert fald”
Lasse, 13 år

”Jeg synes det var sjovt fordi det var mærkeligt, sjovt og hyggeligt at lære tysk. Det er ikke ligesom normal tysk og det er dejligt.”
Jens, 13 år

”Jeg synes at det har været sjovt og mega skørt og fedt at prøve noget nyt. Det har været mega lærerigt for jeg kan meget mere end før.”
Julie, 13 år 

”Jeg vil sige, at jeg i starten ikke kunne se hvorfor vi skulle lave dette forsøg, indtil vi kom lidt hen i forløbet, så synes jeg at det blev spændende og jeg kommer helt sikkert til at savne det.”
Lucas, 13 år 

”Normalt synes jeg ikke tysk er min kop te, men da vi begyndte og lave det her, blev det pludselig meget mere sjovt og spændende.”
Mikkel, 13 år 

”Jeg synes det var mærkeligt i starten, men det hjalp mig meget.”
Tobias, 13 år

FORRYGENDE RESULTAT EFTER 4 MÅNEDER!
Eleverne er blevet testet individuelt igen i uge 50 (test 3) – godt 4 måneder efter undervisningsforløbets start – for at få et billede af langtidseffekten. I den mellemliggende periode er der stort set ikke blevet fokuseret på ordpakken i timerne.
Elevernes gennemsnitlige resultat: Test 1 – 8% / Test 2 – 81% / Test 3 – 80%


“Det er imponerende, at samtlige 6. og 7. klasses elever har haft en vild progression i ordkendskab. Resultatet er flot, og jeg er begejstret over, at ordene virkelige hænger fast. Eleverne har taget læringen til sig, og de er selv meget stolte og oplever, at de er blevet dygtigere. Vi har arbejdet eksperimenterende, og eleverne har fået endnu mere mod på den sproglige verden”
Ann Katrine Rannestad, konsulent, Skoleforvaltningen i Aalborg

PRESSEOMTALE AF PROJEKTET
Artikel på Folkeskolen.dk:
100 ord på 3 uger
Blogs på Folkeskolen.dk:
del 1: Intet husket – intet lært
del 2: Von nichts kommt nichts!
del 3: Ordforrådstilegnelse må aldrig stå alene
del 4: Åh…det er hos Asger!
TV2/Nord 02.11.18 nyhedsindslag
Aalborg Kommunes Skoler på Facebook
Skoleforvaltningen i Aalborg på linkedin
Tysklærerforeningens nyhedsbrev

Og så har P4 Nordjylland lavet dette interview på Sønderbroskolen – afspil her:

https://memodanmark.dk/wp-content/uploads/2018/10/P4-Nordjylland-Sønderbro.mp3

CERTIFICERING AF LÆRERE PÅ 5 SKOLER MERE I AALBORG – SE RESULTATET HER
Dette website vil løbende blive opdateret med meget mere om memo til tysk og om vores materialer. Er du interesseret i at blive holdt orienteret, så er du meget velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

LÆS MERE OM DET VI TILBYDER
Certificering af lærere
Seminarer for alle lærere 
Foredrag og temadage
Vores ordpakker til tysk

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information.


Primær Sidebar

Seneste indlæg

  • Privatlivspolitik
  • Memo i spansk, fransk og tysk på Tradium i Randers
  • Det næste hold lærere fra DFL har Memo i bagagen
  • Stor succes med husketeknikker til tysk i Aalborg
  • Certificering af lærere på 5 skoler mere i Aalborg

NYHEDSBREV

Vil du se den overbevisende video fra første forløb på en sprogskole, vide mere om vores materialer til tysk, eller vil du bare gerne følge udbredelsen af Memo i sprogundervisningen?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skal vi følges?

  • Facebook
  • Linkedin

Footer

Kontakt

Memo Danmark Aps
Rolighedsvej 21
9400 Nørresundby
Bjarke: 2173 1001 / Lars: 2058 4564

Følg os

  • Facebook
  • Linkedin

Links

Memo med Puk Elgaard (6:00)
Pi med 1000 decimaler (3:48)
Memory Palace Technique (3:34)
TED talk by Joshua Foer (20:29)